Maleri af Preben Rasmussen (1919-1967), forestillende Sacre Coeur, Paris, ca. 1950. Maleri med ramme måler 50 X40 cm. Lysmål 43 X 33 cm. Maleriet er, ligesom stort set alle Preben Rasmussens malerier, malt på en masonitplade (også kaldet Malernes Kunst-pannåer).

Preben Rasmussen var multikunstner og blev særlig kendt for den næsten skulpturelle teknik, hvor det meget tykke lag maling (vi har set malerier med 5 cm. tyk maling) giver en næsten tredimensionel effekt.

Preben Rasmussen malede en lang række motiver i Frankrig, fortrinsvist  i og omkring "kunstner-kvarteret" i Paris, med Pont Neuf, Sacre-Coeur, Notre Dame, Place Pigalle, Rue Jeanne d'Arc, Moulin Rouge, Triumfbuen m.fl. Han malede også andre motiver såsom Klovn, Solnedgang, Blomster m. fl.  Efter Preben Rasmussens alt for tidlige død, er interessen for hans særprægede og unikke maleteknik steget markant, og værdien af hans billeder er steget stille og roligt de sidste 10 år. Interessen er stigende også i udlandet, hvor hans bedste malerier, f.eks. klovnen, opnår fine priser i USA.

Han boede i Paris, men solgte fortrinsvis sine malerier i Danmark, hvor han, efter sigende, solgte malerier på værtshuse, i opgange og alle steder, hvor han kunne finde kunder til sine unikke malerier til meget rimelige priser.